Billedet på sidehoved
   
 

Fysiske rammer

Dannevirke Kostskole er en lille kostskole, hvor vi lægger stor vægt på trivsel, tryghed og fællesskab. 
 
Vi har tre boafdelinger, hver med plads til 12 elever, som bor og går i skole sammen. De små afdelinger gør miljøet hjemligt, og skolen har samtidig en størrelse, hvor eleverne både kan finde tryghed og sociale udfordringer.
 
Vi lægger vægt på, at skolens inventar og dermed elevernes omgivelser fremstår ryddelige og vedligeholdte. Her skal være rart at være - også fordi det giver mere lyst til at tage medansvar og behandle tingene og hinanden ordentligt. Derfor sørger vi løbende for at renovere bygninger og lokaler. Når noget går i stykker, bliver det repareret med det samme.
 
Bygninger
Dannevirke Kostskole råder over fire bygninger med velindrettede undervisnings- og faglokaler, moderne værksteder, en helt ny idrætshal og gode bofaciliteter for eleverne.
  • Hovedbygning: Dannevirke Kostskoles hovedbygning var oprindelig en landsbyskole med historie tilbage til 1920. Den er nu renoveret og danner i dag optimale rammer for skolens administration, køkken og fælles spiserum. Førstesalen rummer en kostafdeling med eneværelser, toiletfaciliteter, opholdsstue med køkken, spiseafdeling samt hygge- og tv-hjørne
  • Bygning 1: Bolig for 16 elever, opført i 1998. En kostafdeling og 6 ungeværelser, toiletfaciliteter, opholdsstue med køkken, spiseafdeling samt hygge- og tv-hjørne.
  • Bygning 2: Stort fællesrum til morgensamling og andre fællesaktiviteter samt fire klasselokaler opført i 1998. Lyse lokaler med whiteboards og trådløst netværk i alle lokaler, indrettet med fællesborde i midten og separate arbejdsborde langs væggene for alle elever, så de kan holde koncentrationen.
  • Bygning 3: Idrætshal, værksteder og bolig for 12 elever, opført i 2009. Underetagen indeholder idrætshal, motionsrum og topmoderne metal-, motor-, træ-, glas-, sten- og keramikværksteder samt et natur- og tekniklokale, som også er vores computerrum. Bygningens førstesal indeholder en boafdeling for 12 elever.