Billedet på sidehoved
   

Kronik af Dannevirke Kostskoles forstander, Charlotte Møller Pedersen, bragt i Altinget, 31. januar 2018

 

Udsatte børn og unge skal have ret til 1800 skoledage

Alt for mange udsatte børn og unge har massivt skolefravær, og nogle har været fraværende i årevis. Det koster på sigt. Derfor skal vi sikre, at alle gennemfører 9 års skolegang med 200 dage om året - inden vi sender dem videre i uddannelsessystemet.

Prøv at forestille dig, at din egen søn eller datter har været fraværende i hele 5. og 6. klasse. Hvilken effekt tror du, det vil have på hans eller hendes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse - og på uddannelsesmulighederne senere hen? Lyder det voldsomt? Det er faktisk vilkårene for rigtig mange udsatte unge, som har været igennem en omtumlet opvækst med skoleskift og ustabile hjem.

Massivt fravær er reglen
På Dannevirke Kostskole (socialt opholdssted med intern skole) modtager vi ofte unge på 13-15 år, som har en skolehistorik med lange fraværsperioder. Vi starter altid med at indhente oplysninger om deres tidligere skoler - typisk flere forskellige - og deres fravær. At det er massivt, er desværre mere reglen end undtagelsen. En del af dem har sammenlagt været fraværende i 1½ - 2 hele skoleår, inden de begynder hos os. Alligevel bliver de målt på samme vægt som alle andre, når de som 15-16-årige skal bestå folkeskolens afgangseksamen - og prøverne kan ikke udskydes. Er det rimeligt? Det mener jeg ikke, at det er. Det er vi nødt til at lave om.

Ret til 1800 skoledage
Det bedste ville selvfølgelig være, hvis alle børn kom i skole hver dag. Det kræver folkeskoleloven jo faktisk. Desværre kan vi ikke med et snuptag gøre de udsatte børns forældre i stand til at sørge for, at det også sker i virkeligheden. Her taler vi om børn, der kommer fra familier med misbrug, psykisk sygdom eller andre tunge problemstillinger. De fleste kommuner gør i forvejen en stor indsats på området, og der er ingen hurtige løsninger, selvom man godt ind imellem kunne ønske sig, at der var blevet grebet ind noget før. Men vi kan - med et snuptag - stille krav om, at også udsatte unge har ret til 1800 skoledage, før de går op til folkeskolens afgangseksamen. Det svarer til ni års skolegang med 200 skoledage om året. Det er egentlig ret simpelt. Alle skal have ret til 1800 skoledage, før vi beder dem om at tage en ungdomsuddannelse. Nogle er klar før. Enkelte bliver aldrig rigtig klar. Men alle har ret til at få chancen. Også selvom deres forældre ikke har formået at få dem i skole, og det kommunale system har været længe om at finde de rigtige løsninger.

Den rigtige investering
Og hvad kræver det så at gennemføre - udover lovgivning? Det indlysende svar er penge. For det koster selvfølgelig i starten. Men jeg er overbevist om, at det er en investering, som på ganske kort sigt vil være billigere end vores nuværende system. Som det er i dag, gør vi alt for at presse alle unge igennem samme nåleøje. På Dannevirke Kostskole er vi stolte af, at stort set alle vores afgangselever går op til folkeskolens afgangsprøver. (På landsplan er det faktisk kun 51 procent af de anbragte unge, der gør det.) Vi synes selv, at vi flytter vores elever rigtig langt, og mange af dem indhenter en stor del af det tabte. Men vi kan ikke udrette mirakler, og mange af vores elever ville have stor gavn af et eller to års ekstra undervisning, så de også får lov at tage en grundskoleuddannelse med 1800 skoledage. Det er bare ikke muligt at tilbyde dem med de nuværende systemer.

Alt for hurtigt videre
I stedet sender vi dem alt for hurtigt videre til et ungdomsuddannelsessystem, som alt for mange af dem knækker nakken på. Det koster. Både for de unge selv, for uddannelsessystemet og for samfundet som helhed. Prøv bare at scanne den daglige nyhedsstrøm for historier om frafald på erhvervsskolerne og udgifter til en vedvarende strøm af nye, særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb for svage unge, som skal samles op. Og her spørger jeg så ud i det åbne: Hvad ville det egentlig koste at give alle unge ret til 1800 dages skolegang i deres grunduddannelse? Og hvad ville effekten være?